Frikirkernes historie
Mange frikirker regner deres rødder tilbage til den allerførste kirke, som begyndte i år 33, hvor Jesus først blev korsfæstet, siden opstod fra de døde, for til sidst - 40 dage efter sin opstandelse - at vende tilbage til himlen igen (Kristi himmelfart). Kirkens 'fødselsdag' er pinsedag, hvor Helligånden kom til jorden – 10 dage efter Kristi himmelfart.
De første 300 år af kristenhedens historie var kirken på mange måder at sammenligne med en nutidig NGO - den havde græsrodsstruktur, et stort socialt engagement og udfordrede på mange måder statsmagten og den etablerede orden, hvor blandt andet slaveri og manglende ligestilling mellem kønnene var normen. Det var først med kejser Konstantin 1. Den Store (280-337), at begrebet stats-/rigskirke eller konge-/kejserkirke opstod – hvilket er forudsætningen for, at man århundreder senere kan begynde at tale om frikirker i betydningen ikkestatslige kirker.
De næste mange århundreder var stats-/kejserkirken den primære form for kirke. Dengang var kristendommen stort set lig med den katolske kirke inklusiv den ortodokse kirke, som dog skilte sig ud i 1054.
Med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet kom også den protestantiske kirke til, som frikirkerne i lighed med folkekirken er en del af - blot i nogle andre strømninger end den lutherske strøm, som folkekirken er en del af. For eksempel kommer metodisterne ud af den anglikanske strøm, som igen gav fødsel til Frelsens Hær, mens baptisterne kommer ud af den anabaptiske strøm.
Amerikansk kristenhed er dybt præget af den reformerte bølge (Calvin/Zwingli), og den pentekostale bevægelse (pinsekirkerne) trækker på både den anabaptiske og den reformerte strøm.
Rødderne til de frikirker, som vi har i Danmark i dag, kan således i høj grad spores tilbage til de anabaptister, som fandtes i 1500-tallet. Bevægelsen var på trods af modstand fra Luther og andre ganske livskraftig, og i midten af 1600-tallet var der således flere end 100 baptistkirker i England.
Siden, i 1727, fremkom herrnhuterne (Brødremenigheden) i Tyskland, som i 1773 grundlagde byen Christiansfeld i Danmark.
Dernæst opstod Metodistkirken (England, 1784), Adventistkirken (USA, 1863), Frelsens Hær (England, 1865), og Missionsforbundet (Sverige, 1878).
I begyndelsen af 1900-tallet opstod pinsebevægelsen (1906), som i Danmark primært er repræsenteret ved trossamfundene Apostolsk Kirke, Mosaik, Vineyard og Hillsong.
De fleste frikirker i Danmark er først kommet til efter Grundloven i 1849, hvor frikirkerne fik officiel anerkendelse. Undtagelsen er Baptistkirken, som blev grundlagt den 27. oktober 1839. Baptisterne spillede i øvrigt en central rolle for kampen for den religionsfrihed, som med Grundloven blev indført knap ni et halvt år efter kirkens grundlæggelse.
Rent formelt er Den Katolske Kirke også en frikirke, idet den ikke er tilknyttet staten - ligesom for eksempel Den Reformerte Kirke og Den Ortodokse Kirke er det. Normalt regnes disse dog ikke med i kategorien frikirker.